Nedkonvertering
Fordele ved nedkonvertering
-
Har du et realkreditlån med afdrag, betaler du færre renteudgifter og afdrager mere på dit lån, og dermed øger du din friværdi i boligen.
- Du får en lavere løbende ydelse på nyt lån, da rentebetalingen bliver mindre, hvilket kan give mere luft i budget.
- Besparelsen ved den lavere ydelse kan fx bruges til opsparing, pension eller til at betale hurtigere af på øvrige lån.
Ulemper ved nedkonvertering
- Restgælden på det nye lån bliver større end gælden på dit gamle lån på grund af kurstab og omkostninger til bank og realkreditinstitut samt tinglysning (jo højere kurs på nyt lån, jo lavere restgæld).
- Det kan være svært at 'time markedet', og der kan være en risiko for, at renten falder yderligere efter du har foretaget en nedkonvertering.
Eksempel
Har du fx et 6-procentlån med afdrag, kan du overveje at nedkonvertere til et 4-procentlån med afdrag. Det giver dig en månedlig ydelse efter skat, der er 700 kroner lavere pr. lånte million kroner. Og rentebetalingerne falder med 1.180 kroner efter skat. Til gengæld stiger din restgæld med 45.000 kroner. Det betyder, at der går lidt over 3 år, før den højere restgæld er tjent hjem af de lavere rentebetalinger (eksemplet tager udgangspunkt i tal pr. 18. december 2023)